Job og Karriere

Vores ledige stillinger hos Fog & Venø

Søg uopfordret

Hos Fog & Venø leder vi altid efter dygtige og engagerede kolleger. Måske er det netop dine kompetencer og din tilgang, vi står og mangler. Vi vil gerne høre om dine interesser og din erfaring – uanset om du har mange års viden eller er helt ny og nysgerrig på faget. Fortæl os, hvad der motiverer dig, og hvad du gerne vil bidrage med hos os. Vi glæder os til at lære dig bedre at kende.

Medarbejdernes egne ord

”Jeg elsker mit arbejde hos Fog & Venø – her er der kort vej fra tanke til handling, og stor fleksibilitet i hverdagen. At være en del af en international virksomhed giver mig energi, og jeg brænder for at dele min viden med vores kunder. Efter at have været med næsten fra starten, kender jeg virksomheden og vores produkter ud og ind, og det betyder meget for mig at kunne hjælpe og rådgive med faglighed og nærvær.”

- Anders Emil Kjærgaard Hansen
Area Sales Manager, Rest of the World

"Hvis du leder efter et sted med energi og muligheder, så er Fog & Venø det helt rigtige sted at parkere måsen. Det er i hvert fald derfor, jeg er her. Det lyder som en kliché at sige, at man "er glad for at køre på arbejde" – men det er jeg. Hver dag. Jeg er omgivet af faglighed på højt niveau, fede udfordringer, humor, åbenhed og en ægte følelse af fællesskab. Og det er for mig altafgørende for at trives i mit arbejde."

- Stine Skiffard
Head of Marketing

"Fog & Venø er for mig muligheder, udvikling og ansvar. Folk er åbne for optimering og forandring – det er fedt at være en del af. Processen er sjov, og det er fantastisk at se medarbejderne tage den til sig og gøre den levende."

- Raivo Brasovs
Planning

Hos Fog & Venø bliver du en del af et team, hvor vi hjælper hinanden,
løfter i flok og tror på, at alles bidrag er vigtigt.

Hvordan er det egentlig at arbejde hos os?

Hos Fog & Venø er det menneskerne, der gør forskellen. Vi gør os umage for at skabe et sted, hvor du føler dig velkommen, kan være dig selv og får mulighed for at bruge dine styrker i hverdagen.

Her er der plads til idéer og ambitioner – og du får mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt. Vi har en iværksætterånd og et fælles drive for at gøre tingene ordentligt og hele tiden blive bedre sammen.

Det handler ikke kun om arbejdet, men i høj grad også om fællesskabet. Vi spiser morgenmad og frokost sammen, har en god frokostordning og sørger for en rar stemning – især om fredagen, hvor vi hygger lidt ekstra. Og har du lyst, fortsætter snakken ofte efter arbejdstid. Der er stor opbakning til vores sociale arrangementer i løbet af året, hvor vi lærer hinanden bedre at kende uden for hverdagen.